Langdistance riffelstævne for alle skytter. Det afholdes hvert år i en weekend i midten af april måned i Københavns Skyttecenter også kendt som Kalvebod.
Indendørs stævne for alle riffel og pistol skytter. Det afholdes hvert år på en søndag omkring foreningens fødselsdag den 12. november på skydebanerne i DGI-Byen.
Indendørsstævne kun for foreningens medlemmer. Afholdes på sæsonenens sidste træningsaften, hvilket ofte vil være den sidste torsdag i april.
Foreningen yder tilskud til nogle af medlemmernes stævneaktiviteter, men KUN når medlemmerne stiller op for HSS.
For medlemmer, der er bosat på Sjælland, Lolland, Falster, Møn og omegn ydes der DKK 150,- i tilskud ved deltagelse i stævner på Bornholm og på den anden side af Storebæltsforbindelsen. Derudover betaler foreningen stævneafgiften (indskuddet) ved følgende stævner på 15m, 25m og 50m:
Københavns Mesterskabet (KM) under Københavns Skytteforbund (KSF) og Danmarks Mesterskabet (DM) under Dansk Skytte Union (DSU), samt Forbundsskydningerne i Skovshoved (SIF), samt Amtsmesterskabet under De Danske Skytteforeninger i Storkøbenhavn (DDSS).
Foreningen betaler altid indskud for hold, der stiller op for HSS. Hold præmier (gavekort) tilfalder derfor foreningen.
For de fleste stævners vedkommende er indskuddet på et sted mellem DKK 20,- og 150,- (for tiden er 50,- er det mest almindelige). Der kan ydes tilskud til enkelte andre stævner også, men dette er op til udvalgsformændene for riffel og pistol at bestemme.
Hvis man bliver opmærksom på et stævne, som kunne have interesse for foreningens øvrige konkurrenceskytter, skal man henvende sig til pistol- eller riffeludvalgsformanden.